Med den viden vi besidder forpligter det at sikre, at så mange virksomheder som muligt overlever og får en ny ejer, som kan drive forretningen fremad. En stor del af væksten vil komme som resultat af, at en ny ejer med nye ideer og initiativer kan tage en ældre, og velafprøvet forretning og drive den fremad. Med gå-på-mod og kapital i ryggen skaber det ny beskæftigelse.
”Efter mange år i faget, som rådgiver ved køb og salg af virksomhed, forpligter det at løfte opgaven, det er at finde nye ejere til små og mindre virksomheder. Det kræver noget særligt, såsom ressourcer til at analysere, identificere og matche virksomhedsejeren med køber. En opgave, som kan være langvarig, dyr og stressende – især for virksomhedsejeren. Men det behøver det ikke være” Udtaler Frederik Aakard partner hos Dansk Ejerskifte.
I Dansk Ejerskifte har vi en forretningsmodel, som sikrer effektivitet, distributions-kraft og hastighed. Blandt andet har vi genopfundet ejer-kartoteket i en ny digital form, hvor kommende ejere kan registrere sig og blive matchet op med virksomhederne. Vi har sikret os hurtige og smidige forretningsgange og erfarne rådgivere til at få handlerne forhandlet på plads. En transaktion bør ikke tage mere end 4-6 måneder fra start til slut.
Frederik Aakard’s baggrund for at kunne rådgive små og mindre virksomheder består af en kombination af erfaring fra finanssektoren, industri og M&A verdenen igennem 35 år. De sidste år af hans karriere dedikerer han til at hjælpe virksomhedsejere videre i deres liv, mens deres virksomheder kan leve videre med en ny ejer – på en ny rejse.
Frederik Aakard’s territorie er Sjælland med fokus på de områder, hvor der er mange små og mindre virksomheder. Det er der, i og omkring Stor-København, men også i provinsen er der mange virksomheder inden for produktion, handel og service, som står overfor et ejerskifte. Planen er at tilknytte flere erfarne rådgivere til Dansk Ejerskifte, som hver især kan dække områder på Sjælland. Indtil da, kommer Frederik Aakard til at besøge rigtig mange virksomheder på hele Sjælland.